At bevare enheden anses som den vigtigste opgave for lederne af de 32 NATO-lande. Topmødet i Ankara skal signalere, at alliancen trods forskellige holdninger fortsat står samlet over for de russiske sikkerhedstrusler, som Europa står overfor.
En central rolle er her lagt i NATO's generalsekretær Mark Rutte. Han forsøger (lige som for to år siden på NATO-topmødet i Haag) at holde USA tæt involveret i alliancen og vil forhindre, at uenigheder overskygger det fælles budskab.
Trump
Den amerikanske præsident Donald Trumps holdning spiller en væsentlig rolle. Hans syn på NATO, forsvarsudgifter og de europæiske allieredes ansvar har stor indflydelse på forholdene inden for alliancen.
Promotion
Samtidig vokser overbevisningen inden for NATO om, at Europa må tage større ansvar for sit eget forsvar. Derfor står yderligere forhøjelser af forsvarsudgifterne og en udvidelse af den militære produktionskapacitet højt på topmødets dagsorden.
Flere våben
Styrkelse af forsvarsindustrien får også stor opmærksomhed. Alliancerne ønsker at øge produktionen af militært udstyr for bedre at kunne imødekomme de voksende sikkerhedsbehov og styrke den fælles kampkraft.
Støtten til Ukraine er desuden et af de vigtigste emner. De europæiske NATO-lande og Canada ønsker at fortsætte langvarig militær og sikkerhedsmæssig støtte. Der tales om en støttepakke på 70 milliarder euro til de kommende år.
Den russiske fare
Selvom europæiske lande påtager sig en stadig større del af det finansielle ansvar, understreger NATO, at USA militært set forbliver uundværlige for forsvaret af Ukraine. Samtidig forbereder de europæiske allierede sig på en fremtid, hvor de påtager sig en større rolle i forsvaret af egen kontinent.
NATO ønsker desuden at opretholde presset på Rusland. Alliancerne fortsætter med at betragte Rusland som en langvarig trussel mod sikkerheden i det euroatlantiske område. Derfor er topmødet i Ankara ikke kun et møde om nye løfter, men også en test af alliancens politiske sammenhængskraft i en periode med øget international usikkerhed.