Skibet var på vej til den estiske havn Sillamäe og sejlede gennem russiske farvande. Efter tilbageholdelsen kunne det fortsætte sin rejse. Den russiske handling viser, hvordan skibsfarten i Østersøen i stigende grad bliver konfronteret med krigens følger.
Maritimt
Udviklingen hænger sammen med Ukraines stigende angreb på russiske skibe og havne ved Sortehavet. Som følge heraf har Moskva flyttet eksportfragttransporten til Østersøen. I den Finske Bugt opstår der i øjeblikket lange køer af skibe på vej til russiske havne.
Sikkerheden til søs får samtidig en mere fremtrædende plads i de europæiske forsvarsplaner. Maritim og havbundsbeskyttelse er blandt de områder, hvor EU-landene ønsker at udvikle nye militære kapaciteter. Også beskyttelsen af anden vigtig infrastruktur (læs: kabler og rør på havbunden) får øget opmærksomhed.
Promotion
Mere samarbejde
Derudover diskuterer de europæiske lande, hvordan de samlet kan reagere på hybride angreb og andre sikkerhedshændelser, der ikke direkte anses som væbnede angreb. På den baggrund tager EU-landene nye skridt mod fælles udvikling og produktion af militært udstyr. De har godkendt fem store fælles forsvarsprojekter.
Projekterne er tiltænkt militære systemer, som er for store eller komplekse til udelukkende at blive udført af enkelte lande. I gennemsnit deltager atten EU-lande i hvert projekt. Til dette samarbejde er der midler til rådighed inden for det europæiske forsvarsindustri-program på 1,5 milliarder euro.
Europæisk
Om de fremtidige betingelser for europæiske forsvarsudgifter hersker der stadig uenighed. Tolv EU-lande ønsker at holde forsvarsprogrammer åbne for militære allierede uden for EU, som Storbritannien eller Canada. Frankrig presser derimod på for strengere europæiske præference-regler for fremtidige EU-udgifter.